INGA

Vi arbejder primært med restaurering, renovering, transformation, energioptimering og modernisering af den eksisterende bygningsmasse.
Med afsæt i den traditionsrige danske byggeskik og den håndværksmæssige kulturhistorie, har vi i hele tegnestuens historie søgt tilbage til dengang man byggede for at husene skulle holde i over 100 år, med fokus på gode kvalitetsmaterialer, godt håndværk og skøn arkitektur.

Moderne bæredygtighed skabes i høj grad ved at vedligeholde og bygge nyt som er langtidsholdbart. I en tid hvor vi har ressourceknaphed på materialer, insisterer vi på at vælge langtidsholdbare løsninger og velafprøvede materialer og konstruktioner.
Vi tager altid udgangspunkt i at finde den helt rigtige løsning til den enkelte bygning – æstetisk, kvalitetsmæssigt, funktionelt såvel som teknisk. Den hurtige/nemme løsning er sjældent den rigtige, og billigst er aldrig bedst. Vi skræddersyr alle projekter så de passer til bygningens faktiske behov – hver gang – med respekt for de arkitektoniske hovedgreb, eksisterende bygninger, områdets karaktertræk og grundens kvaliteter.

Vores ambition er altid at lave den rigtige løsning frem for den hurtige, og vi stiller krav til vores kunder om at deltage i den proces. Vi er ikke interesseret i at bygge videre på forkerte løsninger eller bygge ringe kvalitet. Ligeledes vil vi sige nej tak hvis opgaven ikke passer ind i vores filosofi.

Med afsæt i de byggeprincipper, som Landsforeningen for Bedre Byggeskik lancerede allerede i 1915, med P.V. Jensen Klint som forgangsfigur, ønsker vi at skabe projekter, hvor fokus fastholdes på smukt proportioneret arkitektur, i samspil med de stolte håndværkstraditioner og gode kvalitetsmaterialer. Alt dette med lige dele fokus på funktionalitet, holdbarhed & skønhed.

Vi kalder det INGA, og det er både vores vision og vores mantra.

Om tegnestuen

Møgelhøj Arkitekter blev etableret i 2015 med en vision om at genopdage og genindføre principperne om bedre byggeskik, godt håndværk og høj faglighed gennem alle projekter – en slags Bedre Byggeskik V2.0. Denne ambition gennemsyrer alle vores projektforløb og er ofte afgørende for de endelige løsninger på de enkelte projekter. Vi vil kæmpe for disse værdier, og stiller krav til vores kunder og håndværkere om at tage del i dette.

Vores spidskompetencer omfatter:

Tegnestuen er sammensat af kompetente folk, der omgås hinanden i et socialt og uhøjtideligt fællesskab, hvor det kreative hjørne på tegnestuen er samlingspunktet. Her inviteres bygherrer ofte ind, for at kunne være med på hele rejsen og for at se og mærke de forskellige materialer i 1:1.

Kaffe?

Vi byder altid på en kop kaffe, ved det kreative hjørne om en snak om boligdrømmen.